Links
Matematiske fødselsdage
Begavede Børn
De links, der er beskrevet på denne side kan alle bruges i den daglige matematikundervisning.
Jeg har tidligere beskrevet hvordan i Tidsskriftet Matematik. Nogle få er gledet ud siden jeg
skrev artiklerne, andre har fået ny adresser, men de her anførte virker alle sammen og de er
vel værd at kigge på.
www.c3.lanl.gov/mega-math er en side som vedligeholdes af the Los
Alamos National Laboratory -
og adressen bringer dig frem til menusiden, hvor du kan vælge mellem forskellige klassiske matematikproblemer
og blandt dem firefarveproblemet. Vælg The Most Colorful Math of All
som beskriver et fint undervisnings- forløb om problemet. www.skovboskolen.dk
har lavet et flot dansk supplement hertil med elevarbejder (vælg 4-Colour
nederst i panelet i venstre side).
Siden er beskrevet udførligt i Matematik nr. 3, April 1997 og i
februar 2000
http://math.rice.edu/~lanius/pres/map er en side som vedligeholdes
af Rice University i Houston, Texas. Cynthia Lanius er lærer her, og hun har lavet nogle fine sider med temaet
matematikken i
kartografi.
Siden er udførligt beskrevet i Matematik nr. 4, Juni 1997 og i februar
2000
http://www.Quilt.com/quilt.htm er adressen på The World Wide
Quilting Page. Her er et væld af ideer til
arbejde med mønstre, der har kvadratet som grundfigur.
Siden er udførligt beskrevet i Matematik nr. 5, August 1997 og i
februar 2000
http://www.Worldofescher.com er en herlig side med mange gode ideer
til arbejde med Eschers tegninger i matematikundervisningen. Husk at besøge Contest-siden her er en løbende
konkurrence med
elevtegninger fra hele verden lavet som fladedækkende mønstre efter Eschers metoder. Se de andres
tegninger, men bedst af alt lad eleverne lave nogen selv og send dem ind.
Siden er udførligt beskrevet i Matematik nr. 6, Oktober 1997 og i
februar 2000.
http://www.ee.ryerson.ca:8080/~elf/abacus er siden med
kuglerammer. Hvordan regner man på en japansk Soroban ? Eller på en Aztec-kugleramme til 20-talsystemet
? Der er masser af matematik i kuglerammer og siden her er et godt sted at begynde.
Siden er udførligt beskrevet i Matematik nr. 7, December 1997 og i
februar 2000
http://www.dst.dk er Danmarks Statistiks side. Her er en gratis-afdeling med lister
over de mest populære drenge- og pigenavne. Siden har fået et nyt design - i forhold til artiklen jeg
skrev i december -97 -
så nu er vejen frem: skriv navne i søgemaskinens felt og fortsæt derfra. Her er opgørelsen
over døbenavne i 2000 og i 2001, og som noget nyt er der er liste med de mest almindelige fornavne i hele
den danske befolkning.
Siden er udførligt beskrevet i Matematik nr. 8, December 1997 og i
februar 2000
http://www.mersenne.org er adressen, hvor du kan følge
jagten på de næste Mersenne tal. Nummer 38 i rækken blev fundet den
1.juli 1999, og der har lige været Bingo igen. Den 14. november 2001 fandt en
gruppe et Mersenne-primtal med en eksponent på 13.466.917 - men det er
ikke fastslået om det er nummer 39 i rækken.Et tal med flere end 4 millioner
cifre. Nærmere om dette tal, på siden. Siden jeg skrev disse linier har man
fundet endnu to Mersenne -primtal. Det seneste blev fundet den 15 maj 2004. Det
har eksponenten 24 036 583 og tallet selv har flere end 7 millioner cifre. På
denne side findes gratis programmel for dem, der vil deltage i jagten, det er gratis
og programmet står bare i baggrunden og
tygger tal i det område du får tildelt, hvis du melder dig til - eller hvad med at tilmelde skolen
- eller klassen - her er et enestående eksempel på en opgave, der kun kan løses ved hjælp
af verdens samlede computerkapacitet. Undersøgelsen har en dansk side -
www.ohlsen.dk/mersenne
Siden er udførligt beskrevet i Matematik nr. 1, Marts 1998 og i
februar 2000
http://www.projects.ac.uk/trol/trol er en meget anvendelig side - den kræver
Acrobat Reader version 3.0 eller senere, men der er mulighed for at downloade dette program direkte fra siden.
Med det ombord får du adgang til en skatkiste af arbejdsark, spil, prik og stregpapir i alle varianter. Der
er mange valgmuligheder allerede på forsiden, men hvis du vælger Resources 2 kommer du frem
til den side,
hvor du kan vælge mellem de ark, som er nævnt herover. Siden er
ændret lidt fra 1.8.2005 - men den virker.
Siden er udførligt beskrevet i Matematik nr. 2, Maj 1998, og marts
2000.
http://www.nrich.maths.org.uk er adressen på Cambridge University's
Online Maths Club. Det er universitetets center for læseplansudvikling med særlig interesse for elever,
som er gode til matematik. Blandt de eksterne rådgivere til dette projekt er Lyndon Baker, så enhver
Brandbjerg- deltager vil vide, at projektet er i gode hænder. Her er et væld af tilbud med masser af
månedens opgaver - samt en særlig afdeling for arbejdet med de yngste.
Siden er udførligt beskrevet i Matematik nr. 3, Maj 1998, og marts
2000.
http://www.flying-pig.co.uk er et herligt sted for modelbyggere - Robert
Ives er designer af nogle af de mest fantasifulde modeller - på denne side kan du se dem virke - og der er
fire gratis modeller at
øve sig på: The cuckoo Whistle, Hønen og Ægget, The Zen of One Hand Clapping og et Flying
Pig Stereogram. Det er en side med modeller, som ikke er lige at gå til - men de bedste af de ældste
elever vil kunne klare det - og så alle de lærere, der er lidt fingernemme. De modeller, der er til
salg kan ses i animerede udgaver på siden - og de forhandles såmænd i min butik - du er kun to
klik væk !
Siden er udførligt beskrevet i Matematik nr 4, Juni 1998, og i marts
2000.
http://sunsite.auc.dk/cgfa
er meget omfattende samling af malerier. Den er let at finde rundt i idet der er
en alfabetisk oversigt over de kunstnere, hvis billeder findes i samlingen -
ligesom der eren oversigt over hvilke lande og perioder, der er medtaget
billeder fra.Siden vil være et godt hjælpemiddel i arbejdet med emnet
Matematik i Kunsten i Matematiklærerforeningens materiale Matematik til Tiden.
Siden er omtalt i Matematik nr. 1, Februar 2000.
http://physics.nist.gov/time
er The National Institute of Standards and Technologys side om tidsmåling
gennem tiderne fra de ælste kalendere til vor tids atomure. Et fint supplement
til emnet Tidsmåling gennem Tiderne i
Matematik til Tiden.
Siden er omtalt i Matematik nr. 1, Februar 2000.
www.matilde.mathematics.dk
er Dansk Matematisk Forenings hjemmeside. Her kan du bl.a. finde en kalender med en oversigt over,
hvad der sker af interesse for matematikere i Danmark.
I foreningens nyhedsbrev kan du også finde oplysninger om de mange
arrangementer både nationale og internationale i anledning af
Verdensmatematikåret 2000.
Siden er omtalt i Matematik nr. 2, marts 2000.
www.usmint.gov/kids er "Den kongelige mønt" i USA's hjemmeside.
Her er mange gode ideer til arbejde med Verdens ældste konkrete materialer -
penge.
Siden er omtalt i Matematik nr.2, marts 2000.
www.mathsyear2000.org
er den engelske side, der er oprettet i anledning af matematikkens år. Her er
en masse links og nogle dejlige sider med slice-forms - rumlige figurer skabt
med snitflader.
Siden er omtalt i Matematik nr. 4, maj 2000.
http://www.blackdouglas.com.au/project/sphinx/sphinx.htm
er en side fra Australien, som beskriver et fint undervisningsprojekt valgt ud
blandt en række eksempler på siden. Projektet er velegnet fra 5. - 6.
klassetrin og opefter - og det er godt arbejde.
Siden er omtalt i Matematik nr. 5, september 2000.
www.mcs.surrey.ac.uk/personal/R.Knott/Fibonacci//fib.html
er den mest omfattende side med materialer til arbejde med Fibonacci-tal,
Lucas-tal, Fibonacci-biografier, Historiske facts, puslespil, Det gyldne Snit i
kunst, arkitektur og musik, samt masser af links til alle emnerne.
Siden er omtalt i Matematik nr. 6, Oktober 2000.
www.nctm.org/publications/smn
er den amerikanske matematiklærerforenings web-side. Fem gange om året, i
september, november, januar, marts og maj offentliggøres The Student Math Notes
- nogle meget fine arbejdsark, hvor hvert sæt har sit eget tema, der
gennemarbejdes med kopiark, kommentarer og løsninger eller tips til løsning.
Disse ark har været udarbejdet i mere end 25 år, men fra maj 2000 har
idesiderne været tilgængelige på nettet. De kræver Acrobat Reader, hvis man
vil skrive dem ud. Siden
er omtalt i Matematik nr. 8, December 2000.
De følgende sider er gode nok, men jeg har ikke skrevet om
dem endnu:'
www.zompist.com/numbers.shtml
er en side som indeholder talordene fra 1 til 10 på flere end 4500 sprog.
www.aristoday.com
fortæller om dagens dato, dagens nummer i rækken af årets dage. Hellig- og
festdage
samt historiske begivenheder på dagens dato flere hundrede år tilbage.
Berømte fødselsdage samt astronomiske
oplysninger om dagen og de nærmest følgende dage. Denne side var
tidligere gratis - nu koster den - men
gårsdagens oplysninger er stadig gratis.
Så langt så godt - jeg er blevet opfordret til at skrive nogle flere artikler til bladet - og efterhånden
som jeg får dem færdig kommer adresserne her - men meld dig ind i foreningen, hvis du ikke allerede
er medlem - for så får du jo selve bladet. Du kan melde dig ind i
foreningen på www.matematik.ffw.dk